ELEGANT OG RÅT STENTØJ
Den blå og cremefarvede stentøjsserie opstod ud fra et kundeønske om tallerkener. Da jeg selv savnede det meget håndgribelige arbejde med formgivning ved drejeskiven, greb jeg hurtigt udfordringen.
Siden er udvalget vokset, og stellet er blevet eftertragtet for sin rå, men stadig elegante attitude. Perfekt til indramning af veltillavet mad.
Det særlige udtryk opstår, når glasurerne får lov til at arbejde med forskellige teknikker for den perfekte balance mellem rustikt og enkelt på samme tid. Resultat er en levende overflade med en spændende farvedybde.
Den cremefarvede serie har størst variation i udseendet, og den blå serie har et mat og næsten maskulint udtryk, der tiltrækker mange.